Mit navn [tao]

Hvor stammer mine navne fra?

 

 

Mit navn er Torben Alkestrup Olsen.

 

 

Torben:

Hvorfor mine forældre valgte navnet Torben ved jeg ikke.

Torben er en nordisk sammensætning af Thor og Bjørn.

Iht. danmarks statistik var der I januar 2015 21.122 med navnet Torben som første fornavn i Danmark.

 

 

Alkestrup:

På min dåbsattest er Alkestrup noteret som et fornavn (mellemnavn?)

Navnet stammer fra den lille landsby/bebyggelse Algestrup syd i Holbæk kommune, 3,5 km. syd for Sdr. Asminderup kirke.

 

Jeg støder på navnet første gang som familienavn ved Christian Vilhelmsen Alkestrup

 

Christian Vilhelmsen fødes i landsbyen Algestrup ved Holbæk den 7. marts 1823 af forældrene Vilhelm Pavlsen og hustru Johanne Salomondsdatter.

 

Han deltog i 3 års krigen 1848 - 1850, hvor han bliver såret i slaget ved Kolding 23. april 1849.

Efter et lazaretophold i Vejle og København hjemsendes han og arbejder som værtshusholder i København. Omkring 1856 tager han arbejde som arrestforvarer i Stege på Møn.

Her får han sammen med sin kone Anna Karoline f. Nielsen bl. a. min oldemor Anna Kristine Victoria Vilhelmsen der er tvilling til Frederik Ferdinand Vilhelmsen.
(Christian  og Anna Karoline  får i alt 8 børn)

I kirkebogen for Stege under fødte piger er min oldemors navn “Anna Kristine Victoria Vilhelmsen”. Senere bliver dette rettet til “Anna Kristine Victoria Vilhelmine Alkestrup”.

Jeg antager at Christian Vilhelmsen tager navnet Alkestrup, fordi han som soldat sikkert er blevet kaldt “Alkestrup” med baggrund i sit fødested.

Min oldemor bliver gift med Jens Peter Olsen, og hedder efter ægteskabet Olsen til efternavn, men beholder Alkestrup som mellemnavn.

Min farfar Ferdinand Karlo Alkestrup Olsen, min far Erik Alkestrup Olsen og min fars 3 børn (Bl.a. undertegnede) er registreret med Alkestrup som mellemnavn i Kirkebøgerne ved fødslen.

Min Oldemors tvillingebror’s efterkommere hedder alle Alkestrup som efternavn.

Iht-. Danmarks Statistik 2015 var der 10 personer der er registreret med Alkestrup som efternavn.

Der findes en familie i Canada med navnet Alkestrup, men de er ikke hverken direkte eller indirekte i familie med os. (jeg havde en dialog med en af dem i 2010).

 

Den skarpe iagttager har set at landsbyen Algestrup er stavet med g og navnet Alkestrup er stavet med k. Men det er alene tilfældigheder, da navnet er stavet med både g og k i forskellige kirkebøger. Jeg har anvendt k fordi det er den stavemåde der er mest anvendt og brugt på min dåbsattest.

 

 

Olsen:

At mit efternavn er Olsen skyldes 2 ting.

1) Min tip-tip oldefar hed Ole Pedersen

2) Dåbsforordningen af 1828*, hvor efternavnet låstes fast, hvor det tidligere i landbefolkningen var praksis at eks. Peder Nielsen´s søn Ole hed Ole Pedersen og Ole´s søn kom til at hedde Olesen/Olsen.

 

Ole Pedersen blev født 3. oktober 1813 i Ferslev i Hornsherred, sammen med hans kone Margrethe Carlsdatter får de 25. juni 1834 datteren Ane Kirstine Olsen, som er den første der bærer slægtsnavnet Olsen (i denne familie). 2 år efter 20. juni 1836 fødes min tip oldefar Carl Olsen i Weileby, Ferslev sogn. (De var en søskendeflok på 8 børn.)

Carl Olsen arbejdede som “hjulmager” som sin far.

Carl Olsen  og hans kone Karen Sofie Jensen får som den tredie af en søskendeflok på 7 sønnen (min oldefar) Jens Peter Olsen den 23. marts 1868. Jens Peter bliver den 11. august 1893 gift med Anna Kristine Vilhelmine Alkestrup i Frederiksberg kirke.

Herefter navngives efterkommere Alkestrup Olsen med Olsen som slægtsnavn og Alkestrup som mellemnavn.

 

Iht. Danmarks statistik var der 48.126 personer i Danmark der i 2015 hed Olsen som efternavn.

 

 

 

Torben Alkestrup Olsen Juli 2015

 

 

 

 

*(Kopi fra Wikipedia)

Fast slægtsnavn 1771/1828

På foranledning af Johann Friedrich Struensee indførtes 1771 i hertugdømmerne den første navnelov for den brede befolkning. Loven betød, at alle skulle føre fast slægtsnavn i stedet for de tidligere patronymer og tilnavne. Hensigten var formentlig, at der snart herefter skulle komme en tilsvarende lov for Kongeriget Danmark, men året efter blev Struensee henrettet, og derefter gik sagen i stå.

Først den 30. maj 1828 kom en dåbsforordning, der kan ses som den første navnelov for Kongeriget Danmark. Ligesom i hertugdømmerne medførte loven krav om fast slægtsnavn for alle indbyggere. Som fremtidigt slægtsnavn skulle man bruge det patronym eller tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen.

Loven af 1828 var særdeles upopulær, og mange havde meget svært ved at forstå hensigten med den. Det førte til stor forvirring i de følgende år. Mange forsøgte at omgå loven, f.eks. ved brug af dobbelte patronymer. Poul Pedersens søn blev døbt med navnet Peder Poulsen Pedersen. Den 4. marts 1857 kom derfor en lov om forandring af dåbsforordningen fra 1828. Denne lov præciserede og strammede yderligere reglerne for brug af faste slægtsnavne.

Der var dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom, at målet med de nye navnelove ikke var opnået. Ideen havde egentlig været at forøge mangfoldigheden blandt efternavnene, så det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde fået deres patronym som slægtsnavn. Resultatet var, at over 80% af hele befolkningen nu havde et sen-navn. På den baggrund blev der nedsat et sagkyndigt udvalg, der skulle undersøge, hvordan mangfoldigheden blandt efternavne kunne forøges. I 1899 udgav den en betænkning, Dansk Navneskik[1] af Fredrik Nielsen, Axel Olrik og Johannes Steenstrup, hvori der findes en uddybende beskrivelse af emnet om navne.