Is til mine drenge

Hjem     Historie: Is til mine drenge                                     Slægt personer: Klokkeren fra Brøndbyvester


              Historie: Frisk mælk til København                       Slægt personer: Skrædder J. P. Thorup

Skrædder J. P. ThorupSkrædder J. P. Thorup           


              Historie: ....                                                            Slægt personer: .......

Jeg husker også at det var en stor fordel at bo ovenpå en Is fabrik, for når vi var på besøg, gik mormor ud på altanen, der vendte ud mod Is fabrikkens gård, og kaldte ned i gården efter ismesteren. Jeg kan ikke huske hans navn men jeg kalder ham Andersen.

Når mormor fik fat i Ismesteren husker jeg hun sagde ”Hr Andersen, jeg har besøg af mine drenge, har De lidt is til dem”. Svaret var altid selvfølgelig Fru Petersen.

Så tog mormor en spånkurv med en snor i, og sænkede den ned til hr. Andersen. Da hun hejste den op igen, var der altid lækre is til os, især husker jeg en Sherbet is de lavede som jeg godt kunne lide.

Vi var nødt til at spise alle isene, 2-3 til hver, for dengang havde man ikke frysere, og køleskabet var et Isskab der blev kølet af en stor isblok, som man hentede i det lokale ismejeri, og der var ingen frost Box i disse isskabe.

Der var også andre fordel ved at kende en Is fabrik. Da jeg blev konfirmeret lavede de en kopi af en typisk dansk kirke som Festiskage hvor det røde tegl var lavet af rødt marcipan.

 

Det var også Eventyr is der gav mig et mere ballanceret billede af livet end det billede jag havde fra mit liv i Vores familie med hus i Bagsværd.

Ved konfirmationerne var det på den tid almindeligt at bestille en fest is til konfirmationsmiddagen som blev holdt hjemme.

Eventyr is havde derfor brug for nogle der kunne bringe isen ud. Det var bl.a. min far, der som handelsrejsende havde bil. Han har sikkert haft brug for at tjene lidt ekstra.

Min bror og jeg var medpå disse ture og bragte isen op til lejlighederne, vi tjente fine lommepenge ved de drikkepenge vi fik af dem vi bragte isen ud til.

Vi lærte hurtigt at ”fru Hansen” i 2. baggård på Vesterbro ofte gav bedre drikkepenge en hvis afleveringen var til en adresse på Frederiksberg.

 

Det har vel været sådan, at på en festdag, kunne den lille økonomi opleve en ekstra glæde ved at give måske lidt mere end der var råd til.

På disse ture i 1950erne kom vi rundt på Vesterbro og i Sydhavnen; der jo dengang var rigtige arbejderkvarterer, her var adressen ofte en mørk opgang i baggården og lejlighederne lå nogle gange på en lang mørk gang. Jeg tror de fleste er saneret i dag

 

Nu vil jeg slutte historien omkring Iskagefabrikken Eventyr Is.

Torben Olsen 2014   

Is til mine drenge.      En historie om min mormor og morfar

 

De boede på 1. sal i en villa på Kabbelejevej nr. 6 i Brønshøj, lige ved Frederikssundvej.

Villaen var ejet af min morfars svoger Martin Friis, der var gift med Martha der var storesøster til min morfar.Martin Friis var ejer af Søholm mejeri og Eventyr Is, som lå på Frederikssundvej mellem Kabbelejevej og Ærtevej.

 

Da jeg var helt lille boede de i en anden villa på hjørnet af Frederikssundvej og Ærtevej.  I forbindelse med villaen var der hestestalde der under 2. verdenskrig blev brugt til at opstalde mejeriets heste, som var erstatning for de benzin/dieseldrevne lastbiler.

 

Jeg har kun en svag erindring af denne villa, men jeg husker helt tydeligt det store pæretræ, som stod i græsplænen ud mod Frederikssundvej.

 

Da mejeriet frasolgte villaen på Ærtevej, flyttede min mormor og morfar til villaen på Kabbelejevej nr. 6 hvor de boede på førstesalen, og hvor Eventyr Is havde kontor i stueetagen.


 Mejeriet Søholm, Mormor og morfar boede

 på første sal i den hvide villa bagtil

Da jeg var dreng, blev jeg sammen med min bror ofte passet hos min mormor og morfar Det var noget vi begge elskede, for der blev rigtigt kræset om os når vi var på besøg hos dem.


Jeg husker med stor varme mange små forskellige oplevelser fra de gange vi blev passet af mormor og morfar.


Jeg husker:

  • De 2 store lænestole blev sat sammen og hvor hyggeligt der var at sove i dem
  • Eller når mormor vækkede os med te, varme krydre og rosenbrød hentet hos bageren på hjørnet af Kabbelejevej
  • Lyden af sporvognene nede fra Frederikssundsvej, for dengang kørte linje 5 og 7 som sporvogne på Frederikssundsvej med endestation i Husum.
  • Når min morfar ”sneg” sig ud i køkkenet til glasskuffen med sukker, og tog en stor skefuld med sukker, som han spiste direkte, (husk at han arbejdede hårdt, og havde brug for energi)
  • Hvordan mormor lærte os at spille kort som Kasino, 31 og hjerterfri.
  • Nu som voksen, hvordan de, især mormor, altid havde tid til os

.